Viser opslag med etiketten diverse kager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten diverse kager. Vis alle opslag

torsdag den 17. oktober 2013

Lærernes Dag 2013

Lærerne på Selam Friskole blev bl.a. forkælet med disse chokoladebombe cupcakes i anledningen af "Lærernes Dag 2013"


Tak for jeres store engagement i børnene og Velbekomme:)

9. klasses dimission

Denne kage blev fremstillet i anledningen af 9. klasses dimission på Selam Friskole.


Held og lykke fremover årgang 2013:)

Jubilæums kage

Denne kage blev fremstillet i anledningen af Karimas jubilæum/ afskedsfest på Selam Friskole og er beregnet til ca. 60 personer.


Kagen består af tre forskellige lagkager med en diameter på henholdsvis 20, 25 og 30 cm. Kagen i bunden består af vaniljebunde fyldt med vaniljecreme, jordbær og makroner. Kagen i midten består af vaniljebunde, der er lagt sammen med daimtrøffelmasse og bærmousse. Kagen i toppen består af mørk chokolade trøffelmasse og hindbær. Alle tre kager er smurt op med vaniljesmørcreme og overtrukket med hjemmelavet fondant. Kagen er pyntet med hjemmelavede blomster i rosa nuancer.

SFO afslutning

Denne kage blev fremstillet i anledningen af SFO afslutningsfesten 2012 på Selam Friskole.


Velbekomme:)




Selam Fribørnehave

Denne kage blev fremstillet til Selam Friskoles sommerfest 2013


Kagen er pyntet med en stjerne for hvert barn, der skal starte i skole efter sommerferien.
PÅ gensyn kære børn:)

tirsdag den 23. april 2013

facebook, kik og instagram cupcakes

45 stk chokolade cupcakes med vanilje/nutella frosting og "facebook"-, "kik"- og "instagram"-logo


Velbekomme:)

Rosenbusk

Rosenbusk bestående af fine chokolade minicupcakes med vanilje frosting.

Moske kage

Denne kage blev fremstillet i forbindelse med en kagekonkurrence, hvor kagerne skulle bedømmes udfra smag og udseende.


Kagen består af vaniljebunde der er lagt sammen med hindbærmousse og lys tobleronetrøffelmasse. Kuplen, som kan løftes af, er en "rice crispies kage" der er overtrukket med hvid chokolade tilsat blå farve. Al pynt er håndfremstillet af fondant.


Kagen vandt førstepræmien: to flybilletter til Istanbul med Turkish Airlines:)

onsdag den 19. september 2012

Prinsessekage

Denne kage er mit første forsøg med en prinsessekage. Kjolen består af chokoladekage der er smurt op med vaniljesmørcreme og overtrukket med fondant.




lørdag den 25. august 2012

Eid ul Fitr 2012

Denne kagen blev fremstillet i anledningen af Eidfest i Ibrahims børnehave. Kagen er beregnet til ca. 20 personer.

Kagen består af vaniljebunde der er lagt sammen med nøddechokoladetrøffelmasse. Kagen er smurt op med vaniljesmørcreme og er dækket med fondant på toppen.

Eid Mubarak:)

fredag den 25. november 2011

Selam Friskole 2005

Denne kage lavede jeg i forbindelse med et Eidarrangement på Selam Friskole.
Der var kage nok til over 200 personer:)
Kagen bestod af seks ovnbradepander pistaciekage sat i forlængelse af hinanden;
pyntet med hvid glasur, marcipanroser og -blade samt chokoladesnirkler og -skrift.



onsdag den 23. november 2011

Rosekager

Lækre sirupsdryppende tyrkiske småkager, som min rigtige gode veninde har lært mig at lave.
Disse kager er bestemt ikke kalorievenlige, men de smager vidunderligt:)
Opskrift og fremgangsmåde er som følger:


Ingredienser:
250 g kærgården
1 dl solsikkeolie
1 dl yoghurt naturel
1 æg
3 tsk. bagepulver
3 tsk. vaniljesukker
et nip salt
hvedemel

Sirup:
8 dl vand
8 dl sukker
saft af 1/4 citron



Fremgangsmåde:

1) Først tilberedes siruppen: ingredienserne til sirup hældes i en gryde og varmes op til kogepunktet, derefter skrues der ned for varmen og siruppen småkoger i ca. 40 min. Stilles til afkøling.

2) Smeltet smør, solsikkeolie, yoghurt naturel, æg, bagepulver, vaniljesukker og salt blandes.
Herefter tilsættes hvedemel til dejen er "øreflipsblød". Dejen hviler 10 min.


3) Dejen rulles tyndt ud og udstikkes i cirkler.


Seks cirkler ligges i forlængelse af hinanden...


 ...og rulles sammen...


...fra første til sjette cirkel...


 ...og rullen ender med at se sådan ud.


 Herefter skæres rullen over på midten med en skarp kniv...

...og - voila - du har nu to fine roser:)

4) Rosekagerne bages i en forvarmet oven ved 200 grader til de er gyldne.

5) De afkølede rosekager lægges i en bradepande og overhældes med lunken sirup.
Kagerne trækker i siruppen i ca. 4 timer, hvorefter den overskydende sirup hældes fra, så kagerne ikke bliver for bløde og begynder af smuldre.
Kagerne pyntes evt. med hakkede afskallede pistacienødder.


Ovenstående metode er også med anvendelig til fremstilling af marcipanroser:)
God fornøjelse.

BlomsterTriangler

Chokoladekage udstukket i triangler og pyntet med hvid glasur og fine blomster.
Hver triangel har hver sin blomsterpragt. Dermed er hver enkelte kage unik.


torsdag den 17. november 2011