lørdag den 28. januar 2012

Ekrem 14 år

Denne kage er lavet i anledningen af Ekrem´s 14 års fødselsdag. Ekrem holder meget af at læse bøger. Kagen er beregnet til ca. 24 personer.

Kagen består af to chokolade lagkagebunde og en vanilje lagkagebund, der er lagt sammen med daimtrøffelmasse og hindbærmousse.
Kagens top er overtrukket med skumfidusfondant og siderne er pyntet med flødeskum.
Kagen er dekoreret med blomster og blade af skumfidusfondant og chokoladeskrift og -blade.
Desuden er der pyntet med jordbær overtrukket med chokolade.

Nærbillede af skriften på kagen...

Tillykke Ekrem:)

Adem 10 år

Denne kage er lavet til Adem´s 10 års fødselsdag. Adem er rigtig glad for at læse bøger:)
Kagen er beregnet til 20 personer.

Kagen består af luftige vanilje lagkagebunde, der er lagt sammen med jordbær syltetøj, vaniljeflødecreme og makroner. Kagens top er overtrukket med hjemmelavet skumfidusfondant og siderne er pyntet med  flødeskum.
Kagen er dekoreret med chokoladebogstaver og bøger lavet af skumfidusfondant. 

Kagen set fra oven...

Tillykke med fødselsdagen, Adem:)

torsdag den 19. januar 2012

Kagegaven - Gavekagen

Denne kage er perfekt til alle anledninger, hvor man giver en gave:)
Kagen er beregnet til 12 personer.

Kagen består af luftige chokolade lagkagebunde, der er lagt sammen med hindbærmousse og chokolade trøffelmasse. Kagen er smurt op med en lækker smørcreme og overtrukket med hjemmelavet skumfidus-fondant. Gavebånd og sløjfe er ligeledes lavet ud af skumfidus-fondanten.

Kagen set oppefra...


Der var fuglesang...

Denne kage er pyntet efter inspiration fra en kage, jeg faldt over på nettet.
Kagen er beregnet til 12 personer.


Kagen består af luftige chokolade lagkagebunde, der er lagt sammen med hindbærmousse og chokolade trøffelmasse. Kagen er overtrukket med hjemmelavet skumfidus-fondant.
Al kagepynt er ligeledes lavet ud af skumfidus-fondanten.


Nærbillede af fugleparret...

Kagen er pyntet med en række af blade hele vejen rundt...