søndag den 29. juli 2012

Selcuk

Denne kage er fremstillet i anledningen af Selcuk's fødselsdag og er beregnet til 14 personer.

Kagen består af to tynde chokoladebunde og et lag skovbærmousse. Kagens kant er dekoreret med marcipan. Ovenpå er kagen pyntet med rød smørcreme og revet hvid chokolade. Champignon, skinke, pepperoni, oliven og peberfrugt er alle frestillet ud af fondant (MMF).

Vincent

Denne kage blev fremstillet i anledningen af Vincent's dåb og er beregnet til ca 28 personer.

Kagen består af to etager; den nederste består af vanilje/cacao/chokolade bunde, der er lagt sammen med vaniljecreme. Den øverste etage består af vanilje bunde, der er lagt sammen med chokoladetrøffelmasse. Kagerne er smurt op med vaniljesmørcreme og overtrukket med fondant (MMF). Al pynt er ligeledes fremstillet ud af fondant.

Kagen er pyntet med en stor flot sløjfe...

...og navn med fin skrift på toppen:)

torsdag den 12. juli 2012

Bærsymfoni II

Kagen er beregnet til 12 personer.

Kagen består af vaniljebunde, der er lagt sammen med daimtrøffelmasse og hindbærmousse. Kagen er smurt op med flødeskum og pyntet med vaffelrør lang kanten. Toppen er dækket med friske jordbær, kirsebær, hindbær og blåbær.
Der er bundet et guldbånd om kagen for at holde vaflerne på plads.
Velbekomme:)

Othello

Denne kage er mit bud på klassikeren Othello lagkage. Kagen er beregnet til ca. 12 personer.

Kagen består af vanilje/cacao/chokolade bunde, der er lagt sammen med vaniljecreme, makroner og jordbærsyltetøj. Kagen er pyntet med macipanomslag og chokoladeglasur på toppen. Kagen er endvidere dekoreret med flødeskum, chokolade og friske jordbær.

Topsy Turvy

Denne kage er fremstillet i anledningen af Asiyes 26 års fødselsdag og er beregnet til ca 20 personer.

Denne kage er mit første forsøg med en Topsy Turvy kage.

Kagen består af to lagkager med forskelligt fyld. Den øverste kage består af vaniljebunde, der er lagt sammen med daimtrøffelmasse og hindbærmousse og den nederste kage består af vanilje/cacao/chokolade bunde, der er lagt sammen med tobleronetrøffelmasse og blandet skovbærmousse. Kagerne er smurt op med vaniljesmørcreme og overtrukket med fondant (MMF)

Al pynt er ligeledes fremstillet ud af fondant.

Tillykke med fødselsdagen, Asiye:)

Student 2012

Denne kage blev fremstillet i anledningen af at Suheda har fået huen på og er beregnet til ca 16 personer.

Kagen består af to vaniljebunde og en chokoladebund, der er lagt sammen med orangechokoladetrøffelmasse og hindbærmousse. Kagen er smurt op med smørcreme og overtrukket med fondant (MMF)

Al pynt er lige ledes fremstillet af fondant.

Stort tillykke med huen, Suheda:)

mandag den 2. juli 2012

Mariam 18 år

Denne kage er fremstillet i anledningen af Mariams 18 års fødselsdag og er beregnet til 20 personer.

Fødselsdagskagen består af to kager med forskelligt fyld. Den nederste kage består af en vanilje, en kakao og en chokoladebund der er fyldt med tobleronetrøffelmasse og blandet skovbærmousse. Den øverste kage består af vanilje bunde der er lagt sammen med chokoladetrøffelmasse og hindbærmousse. Kagerne er smurt op med vaniljesmørcreme og overtrukket med fondant. Al pynt er ligeledes fremstillet ud af fondant.

Tillykke med de 18 år, Mariam:)